Sådan fortolkes et hexagram

Du skal ikke forvente at de enkelte beskrivelser giver dig præcise billeder og forestillinger om hvad det enkelte trigram egentlig går ud på. Den, der skal fortolke I Ching, har flere forskellige elementer til at hjælpe sig – både fortolkningen af de to trigrammer som hexagrammet er dannet fra, plus det enkelte hexagrams form samt dets skygge-hexagram, de domme og billeder, bogen knytter til de enkelte hexagrammer samt de relevante tolkninger til hexagrammets enkelte linjer.

Det er gennem den intuitive tolkning af disse elementer, som I Ching stiller til rådighed, at mennesker ifølge. I Ching kan lære at handle ret i livets situationer. Eller sagt på en anden måde, så vil du komme til at opleve at I Ching ikke giver præcise, klare svar, men at du selv ud fra det nævnte skal danne dig en mening om hvad det er for et svar som I Ching søger at give dig på det stillede spørgsmål.

Ch’ien	K’un

 

Et eksempel på en fortolkning

Du får en dybere forståelse for hvorledes hexagrammer tolkes hvis du følger med i gennemgang af hvorledes det første hexagram kan tolkes. Ved at følge med i gennemgangen, opnår du dels en forståelse for hexagrammet Ch’ien, og får tillige en fortolkningsmodel for hvorledes du selv efterfølgende kan udrede hvad det er som I Ching søger at fortælle dig, når du stiller spørgsmål til værket.

1. Ch’ien / Det skabende, det kreative

Øverste trigram: Ch’ien – Det skabende, himlen, ren yang

Nederste trigram: Ch’ien – Det skabende, himlen, ren yang

Det første hexagram består af seks ubrudte linjer, altså seks Yang linjer. Måske erindrer du fra gennemgangen at Yang symboliserede den mandlige, positive og aktive kraft samt svaret “Ja”. Ergo er det ikke overraskende at hexagrammet anses for at være stærkt, uden svaghed, dets essens er energi, magt. Billedet, der er tilknyttet er af himlen og energien tilknyttet anses for udenfor (højere end) nogle af de begrænsninger vi mennesker kender til mht. fysiske love. Heksagrammets energi anses derfor at kunne fungere uden begrænsninger i tid, rum, afstand.

Energien fra dette hexagram skal fortolkes dobbelt, nemlig både ved dets påvirkning på Universet som helhed, samt ved dets påvirkning på den menneskelige verden. Med hensyn til den påvirkning som hexagrammet giver universet anses hexagrammet for at udtrykke den stærke, kreative kraft, der stammer fra det guddommelige. Og i relation til den menneskelige verden, udtrykker hexagrammet, den stærke kreative kraft fra den hellige mand, eller den anfører, som via sin magt ansporer andre til at udvikle deres højere evner.

Måske erindrer du også at vi har været omkring skyggeheksagrammer. Eftersom alle linjerne for nuværende er yang er de på vej til at forvandle sig til deres modsætning, altså hexagrammet K’un, det modtagende, der er opbygget af seks yin linjer. I dette møde mellem det rent mandlige, yang, det kreative, det udfarende – med modsætningen, det rent kvindelige, yin, det modtagende – forenes styrken ved det kreative med det milde og det modtagende. Styrke er indikeret ved at dragerne flyver, mildhed er indikeret ved at deres hoveder er skjulte. Dette tolkes som at mildhed i handlinger kombineret med styrke i beslutninger, bringer god skæbne.

Når du skal fortolke et svar fra I Ching, så start med at du kigger lidt på de to trigrammer som hexagrammet er sammensat af og gør dig lidt overvejelser om hvad det mon kan indikere at de er sat sammen på den måde som de nu er. Dernæst kigger du på det som i I Ching kaldes dommen. Der er til hvert hexagram tilknyttet en såkaldt dom, der egentlig er ganske kort. Fortolkningen heraf fylder straks lidt mere. Lad os se på hvad dommen er til hexagrammet Ch’ien, som vi jo prøver at finde ud af, hvordan skal fortolkes.

DOMMEN:
Den kreative opnår overmåde succes, Fremgang gennem vedholdende korrekthed
(The creative works sublime success, Furthering through perseverance)

Konfuse forklarede hexagrammet på følgende måde: “Storhed (vedholdende korrekthed) er så sandelig den kræft, den energi, den magt, der kigger til grund for det kreative; alle ting er opstået ud fra kreativitet”. Begyndelsen på alting starter med den kreative ide. Men det er også det kreative, der gør at ideerne kan udføres, manifesteres. Dommen peger på at hexagrammet udtrykker den store vise mands vej til succes. Fordi han ser med stor klarhed, og er i stand til at skelne mellem årsag og virkning, bestiger han de seks trin på de rigtige tidspunkter og klatre stabilt op imod himlen. Hvert trin er en nødvendig forberedelse til det næste trin.

De enkelte ord, der benyttes til såvel at udtrykke Dommen som Billedet, har fra tidlig tid være omgæret af diskussion. Denne startede meget tidlig i værkets historie og blev så sandelig ikke mindre efter at I Ching begyndte at blive oversat til andre sprog end kinesisk. En del af problematikken skyldes at der er to metoder hvorved kinesisk oversættes til engelsk. Det ældste system Wade-Giles er opkaldt efter dets opfindere, Thomas Wade og Herbert Giles. Dette system blev benyttet indtil 1950’erne, hvor den kinesiske regering introducerede et andet system, pinyin. Ud af disse to muligheder er opstået lidt forvirring om hvordan de enkelte kinesiske tegn egentlig staves – og herunder også hvad deres betydning egentlig er. Mange af de kinesiske skrifttegn har flere forskellige betydninger. Når de først eksempelvis oversættes til tysk eller engelsk og derefter til dansk, ja så bliver forvirringen og uenigheden om hvad den rette oversættelse, betydning er, naturligvis ikke mindre.

BILLEDET:
Himlens bevægelse er magtfuld. Derfor bør den overlegne vise mand gøre sig stærk og upåvirkelig
(The movement of heaven is full of power. Thus the superior man makes himself strong and untiring)

Eftersom der kun er en himmel, er betydningen af de to himler, de to udgaver af trigrammet Ch’ien, himlen bevægelse. En komplet udvikling af himlen udgør et døgn, og gentagelse af himlen to gange er et billede på at hver dag følges af en ny dag. Dette skaber biledet på tid. Eftersom det er den samme himmel, en udvikling, der aldrig stopper, eller ændre sig. Denne kontinuitet er billedet på den skabende kraft, der er i mennesket. Den vise bør lære at udvikle sig med samme standhaftighed og styrke. Han må gøre sig store anstrengelser for konstant at forkaste det som er unødigt og overflødigt i forhold til det som han (eller hun) har valgt som sin egen rette vej.

De enkelte linier

Ganske vist skal hexagrammet tolkes nedefra og op, altså startende med nederste linie, men her begynder vi altså gennemgangen med den øverste linie. Dette er udelukkende fordi dette er måden du ser hexagrammet på. Hvis du vil gøre det helt korrekt skal du altså starte fra nederste linie og læse dig op.

Øverste linie.

Dine mål er for vidtgående i forhold til din skabende kraft. Du risikerer at blive for højtflyvende og urealistisk. Du vil i så fald fortryde dine handlinger.
(Arrogant dragon will have cause to repent.)

Uddybning: Når en mand klatre så højt at han mister forbindelsen med andre mennesker, bliver han isoleret, hvilket nødvendigvis resultere i fiasko. Denne linie advarer om alt for urealistiske og højtflyvende planer, der overgår ens formåen. En sådan stræben vil ende med et gigantisk fald.

Linie 5.

Du har stor indflydelse på omverdenen. Og omverdenen søger inspiration hos dig.
(Flying dragon in the heavens. It furthers one to see the great man.)

Uddybning: Her har den vise mand forstået de højere åndelige sammenhænge. Hans indflydelse spreder sig og bliver synlig i hele verden. Enhver, der ser ham må anse sig selv for heldig, velsignet. Confucius siger om denne linie: “Ting, der hører sammen, vibrerer sammen. Det som udgør vore inderste natur søger sin lige. Vand flyder mod det, der er vådt. Ild tiltrækkes af det, der er tørt. Skyer (himlens åndedræt) følger efter Dragen. Vind (jordens åndedræt) følger efter Tigeren. Hvad, der oprindelig er født af himlen, føler sig tilknyttet til alt hvad der er over os. Hvad, der er født af jorden, følger sig draget til alt, der er under os. Enhver følger sin lige.

Linie 4.

Du skal afgøre med dig selv om du vil bruge din skabende kraft udadvendt eller indadvendt.
(Wavering flight over the depths. No blame.)

Uddybning: Et sted for forandring, beslutning er nået. Den store mand præsenteres for to muligheder. Enten kan han stræbe efter højderne og komme til at spille en vigtig rolle i verden, eller han kan trække sig tilbage i ro og udvikle sig selv. Han kan vælge at tage vejen som hellig mand (den indadvendte), eller han kan vælge at tage vejen som helt (den udadvendte). Der er ingen generel lov for hvad han bør træffe af disse valg. Hvis personen opfører sig ærligt overfor sig selv, vil han finde den vej som er den rette for ham. Denne vej er den rette for ham, og han bør vælge den uden skyldfølelse eller anger.

Linie 3.

Pas på at andres ønske om at udnytte din skabende kraft ikke spreder din energi.
Hold dig strengt til din vision og din integritet.
(All day long the superior man is creatively active.
At nightfall his mind is still beset with cares. Danger. No blame.)

Uddybning: En mulighed for indflydelse åbner sig for den store mand. Hans berømmelse begynder at spredes. Masserne begynder at flokkes omkring ham. Hans indre kræfter kan hamle op med den stigende ydre aktivitet. Der er mange ting, der skal ordnes og når andre sover om aftenen, plages han af stress, tanker og planlægning. Fare lurer her ved skillelinien mellem det dunkle og det oplyste. Mange store mænd er bukket under for masserne flokkes om ham og lurede ham ind i deres spil. Ambitioner har ødelagt hans integritet. Men ægte storhed bliver ikke ødelagt af fristelser på vejen. Den, der forbliver tro mod sig selv og sin skæbne, vil undgå faldgruberne.

Linie 2.

En person kan gavne dig. Vær i overensstemmelse med ham.
(Dragon appearing in the field. It furthers one to see the great man.)

Uddybning: Her begynder effekterne af de lysgivende kræfter at vise sig. Dette betyder at den store mand vil vise sig på det felt han har udset sig til at beherske. På nuværende tidspunkt har han ingen bestemmende magt, eller stilling. Hvad der dog adskiller ham fra alle andre er den seriøsitet og iver hvormed han fordyber sig i sine foretagender. Han står ud som en mand, man umiddelbart får tillid til, og hans indflydelse på sine omgivelser er meget større end han er sig dem selv bevidst. Sådan en mand er forudbestemt til at opnå stor indflydelse og magt, hvorfor det er gunstigt at opsøge ham.

Nederste linie.

Det er ikke tid for handling. Vent til det rette øjeblik.
Eller lad omgivelserne arbejde for dig, mens du styrer forløbet i det skjulte.
(Hidden dragon. Do not act.)

Uddybning: I Kina anses en drage for et symbol på en stor elektrisk ladet dynamisk energi, der undertiden skaber torden og tordenskyer. Om vinteren trækker denne energi sig tilbage i jorden, mens den i det tidlige forår vækkes til live igen og viser sig på himlen som lyn og torden. Som resultat heraf begynder de kreative kræfter igen at rører på sig på jorden. Her i den nederste linie er den kreative kraft stadig skjult i jorden og har ingen effekt. Oversætter vi dette til anliggender blandt mennesker, menes der hermed at dette er et symbol på en stor mand, der endnu ikke er opdaget, endnu ikke sprunget ud.

For at han netop kan blive den store mand han er udset til at være, skal han være tro mod sig selv, og ikke lade sig påvirke af andres succes eller fiasko, men have tillid til sin egen styrke og afvente tiden. Den som trækker dette hexagram opfordres således først og fremmest til at se tiden an, lad tiden arbejde for en. Budskabet er at man er udset til noget stort, er på rette vej, men ikke bør forhaste tiden, ikke kaste sig ud i det før man er moden, klar dertil.

Ved at fordybe dig og søge at forstå I Ching, har du begivet dig ud på en spændende rejse. På nuværende tidspunkt tænker du sikkert at det unægtelig ville være en smule nemmere hvis svarene begrænsede sig til lidt simplere svar. Måske ikke ligefrem simplificeret til ja eller nej, men et stykker derhen ad ville nu gøre I Ching’s svar lidt nemmere at forholde sig til. Men sådan er det ikke, hvilket både har sine fordele og ulemper. Det er ganske forståeligt hvis du stadig synes at I Ching endnu ikke står helt klart. Der er tale om et værk, der menes at rumme flere århundredes østlig visdom, komprimeret ned i 64 hexagrammer, hvorfor det selvsagt ikke lader sig gøre, hurtigt og nemt at opnå en dybere forståelse for værket og de svar, som det gerne vil give dig.

Lad os kigge lidt nærmere på hvad det egentlig er vi får at vide om hexagrammet Ch’ien / Det skabende, det kreative. Overordnet får vi faktisk en hel lille livshistorie. Vi starter i nederste linie med den uprøvede, endnu ikke modne mand (eller kvinde) og følger op igennem hexagrammet denne udvikling hen imod at blive en stor mand. Vi starter fra nederste linie og bevæger os op imod himlen (Tao). Der tales om at den kreative energi når den er i nederste linie er skjult, altså indre, men at du efterhånden som du nærmer dig himlen, altså går op igennem hexagrammet, møder lys, der får de spirende frø til at vokse. Undervejs lurer forskellige farer. Han (eller hun) kan eksempelvis blive vildledt når masserne begynder at få øjnene op for talenterne og således komme til at gå efter det ydre – rigdom, berømmelse etc. – eller vælge at fortsætte med sine studier som den ensomme professor i sit laboratorium.

Det er væsentligt at være opmærksom på at hexagrammet ikke anviser nogle af vejene som den eneste rigtige. Man kunne umiddelbart godt forestille sig at der var noget med at det er det rigtigste at vende kræfterne indad og koncentrere sig om at blive vis. Men dette siger, eller afviser hexagrammet meget tydeligt ved gentagne gange at benytte udtrykket “Gå uden skam”. Altså når du er truffet en beslutning, så er den rigtig for dig og du har intet at skamme dig over. Når personen i fortællingen så er kommet op i de højere grader og har fået en stor stilling, magt, indflydelse og lignende advarer hexagrammet om ikke at flyve højere end vingerne kan bære. Man kan sige at det på denne måde afslutter hvor det startede, nemlig med en formaning om at du skal passe på ikke at kaste dig ud i noget du ikke kan magte.

Jane Russell	Marilyn Monroe	Betty Davis

 

I Ching er subjektiv

Det kan meget vel være at du tænker noget i retningen af; “Hvad i alverden er svaret så egentlig på det spørgsmål, som der er stillet til I Ching, hvis man trækker dette hexagram?”. Og det er ganske forståeligt, idet hexagrammet jo ikke giver et entydigt svar som “Ja” eller “Nej” eller “Du skal kaste dig ud i dit foretagende” eller andet i den retning. Tværtimod giver hexagrammet, som nævnt, en hel lille historie. I dette tilfælde om en mands (eller kvindes) udvikling fra ung og hen imod storhed. Undertiden ser man dog svarene fra I Ching simplificeret og forenklet. I nærværende tilfælde med hexagrammet Ch’ien, ser man undertiden det svar som hexagrammet giver, udtrykt eksempelvis som:

Tilstedeværelse af inspiration, energi og vilje. Foretagsomhed samles om det bydende nødvendige. Du betragtes som leder/rådgiver og kan øve indflydelse. Vid hvornår der ikke bør handles. Du bliver midtpunkt for personlige kontakter, der appellerer til dit lederskab. Kommende succes.

Men disse forenklede udgaver af de svar som i Ching giver er helt forkerte. Det som forfatterne til disse tekster netop har søgt at gøre er ud fra den historie som hexagrammet fortæller, alle de ting som er hæftet til hexagrammet, søger at tage essensen og give dig svaret. Men det kan andre ikke gøre for dig, fordi I Ching i stor stil benytter sig af associationer og metaforer. Det er dig selv som igennem læsning af teksten til hexagrammet, den fulde tekst!, selv skal danne dig din egen mening om hvad det er som I Ching svarer på dit spørgsmål.

Lad os uddybe dette lidt nærmere. I Homers Illiaden, fortæller han om den skønne Helene, som er udgangspunktet for hele krigen om Troja. Men ingen steder skriver Homer noget som helst om Helenes højde, hårfarve, øjenfarve eller i det hele taget nogle som helst karakteristika for Helena – Homer nøjes ganske simpelt med at skrive at hun er den skønneste af de skønneste. Og lader det derved være op til læseren selv at danne sig en mening om hvordan han/hun synes at den skønneste af de skønneste ser ud. På samme måde fungerer I Ching. Svarene er netop kryptiske og fulde af associationer og metaforer for at den enkelte som konsulterer I Ching skal finde sit eget individuelle svar.

For hvem er skønnest – Jane Russell, Marilyn Monroe, eller Betty Davis?

Når du derfor skal finde hvilket svar som I Ching søger at give dig på dit spørgsmål – altså søge at fortolke et hexagram i relation til det stillede spørgsmål – skal du først og fremmest forstå hvad hexagrammet overordnet fortæller. Hernæst skal du finde ud af i hvilket stadie, du er med dit spørgsmål. Hvis du ser på den problemstilling du har spurgt I Ching til råds omkring, hvor er du så henne i forhold til denne. Stiller du eksempelvis et spørgsmål om du skal skifte job, skal du først se på hvor langt du er i denne problematik. Er det noget du lige har fundet på, en flygtig tanke, eller har du undersøgt det til bunds, faktisk skrevet ansøgningen og nu spørger I Ching til råds om du nu også bør lægge brevet i postkassen, om det er en god ide eller lignende – ja så er du langt længere henne i problemstillingen.

Ved dit kendskab til den overordnede udvikling, historie som I Ching har for hvert hexagram, og ved din viden om hvor langt du selv er kommet i din problemstilling, kan du overføre dit spørgsmål til det stadie (den linie om du vil), hvor du synes der er bedst overensstemmelse mellem den udvikling som heksagrammets historie har og den udvikling som du står i med hensyn til din problemstilling. På denne måde finder du selv det svar, som du synes passer bedst, de tanker i hexagrammet, som bedst rummer dit svar.

“Jamen”, kan man fremføre “Er I Ching så ikke blot en måde at komme i kontakt med sin intuition på?”. Og jo, det kan man sige. I Ching rummer østlig visdom igennem århundreder og det har aldrig været meningen med dette værk at det skulle kunne benyttes som opslagsværk om hvad der er den rette handlemåde i den og den situation. Visdommen er der, de almengyldige sandheder er der – du skal bare selv finde ud af at tilpasse visdommen til dit liv, din situation, dit spørgsmål. Det kan ingen gøre for dig. Du skal selv søge, du skal selv ville finde svaret.

At I Ching er fyldt med metaforer og associationer er meget væsentlig at forstå hvis man gerne vil opnå forståelse for værket og især hvis man vil stille spørgsmål til I Ching. Derfor kigger vi i næste kapitel nærmere på hvad metaforer egentlig er for en størrelse og hvordan vi mennesker laver associationer.

(Note: Iliaden er et græsk heltedigt, skrevet af Homer. Den består af 24 sange, der omhandler kampene om Troja. Digtet bliver betragtet som et af de største litterære værker i verden. Iliaden foregår under den trojanske krig. Krigen starter da den trojanske prins Paris med Aphrodites hjælp forfører den græske helt Menelaus’ kone, Helene, og tager hende med tilbage til Troja. Da Menelaus kommer hjem, og opdager hvad der er sket, samler han en kæmpe hær, der skal drage til Troja og vinde Helene tilbage. At samle hæren tager flere år, men til gengæld finder vi i hæren også nogle af de største græske helte, fx. Odysseus, Akilleus, Agamemnon – Du kan læse hele Iliaden online i NetSpirits bibliotek, hvis du har lyst dertil, ligesom du på NetSpirit finder en stor sektion om den græske mytologi, som du kan tage et kig i, hvis du får lyst).

Metaforer og associationer

I Ching er et værk, der retter sig imod det enkelte menneske. Svarene, der gives, er tilpasset til det enkelte menneske ved at I Ching i høj grad benytter sig af metaforer og kunsten at benytte associationer. Som vi kort var omkring i forrige kapitel beskrev Homer ikke den skønne Helene, men nøjedes ganske simpelt med at påpege at hun var den skønneste af de skønneste. Ved at I Chings svar (beskrivelserne af de 64 hexagrammer) er lange og kryptiske, åbnes der op for den samme mekanisme, nemlig at læseren danner sig sin egen mening om hvad svaret er. Da det er væsentligt at være opmærksom på hvorledes vi mennesker på mange måder filtrerer og tolker det vi læser i I Ching, kigger vi lidt nærmere på hvorledes vi mennesker associere, forstår metaforer og i det hele taget ser verden igennem vores helt egne briller.

Dette er nedenstående to eksempler på. I det første ser man enten en ung eller en gammel kvinde. Vores hjerne vil have det til at være det ene eller det andet. I Rubins klassiske forsøg med vasen, hvis omrids er tegnet som to ansigter, kan man skiftevis indstille sig på at se vasen, hvorved ansigterne træder tilbage og bliver “baggrund” – eller man kan indstille sig på at se ansigterne, hvorved disse træder frem som figur, og vasen træder tilbage og bliver “grund”.

Hvis vi starter med metaforende, som det vrimler med i I Ching, så er en metafor et billede på noget, oftest en overført betydning mellem noget kendt og sanseligt (billedet) og noget ukendt eller abstrakt (dét, som billedet skal være “stand-in” for). Ordet metafor kommer fra græsk og betyder at overføre – man overfører noget fra et område til et andet (af gr. metaphora ‘overføring’, af metapherein ‘bære, føre over’). Det, man taler om, kaldes målområdet, og de ord og udtryk, man bruger til at tale om det på, er kildeområdet. Målområdet kan karakteriseres ved at været noget helt nyt for erfaringen, eksempelvis nye teknologiske produkter eller komplekse forhold. Kildeområdet derimod består af ord og udtryk, som hører til velkendte og fortrolige områder i vores liv.

Der findes et utal af metaforer og der kommer stadig nye til. Du kan lave dine helt egne nye metaforer ved at sammensætte nogle ord. Hvad med eksempelvis skabstalibaner – kunne det gå som en ny betegnelse for en person, som man synes er meget reaktionær? Du benytter metaforer når du siger ting som: moder jord, far i himlen, det europæiske hus, min fremtid står vidt åben, I dag vil jeg dirke døren op til mit nye liv. I princippet er metaforer alle sproglige vendinger, der ikke giver den tilsigtede mening med mindre de forstås i en anden betydning end deres bogstavelige betydning. “Da ambulancen kommer og skærer sommeren over med sin høje, hvide tone og sine røde dørsmæk, er Lulú helt holdt op med at trække vejret” (Fra Ib Michaels “Vanillepigen”). Når en due benyttes som et symbol for “fred” er der også tale om en metafor. Ligeledes når et kors benyttes som symbol på “kristendom”, eller “lidelse”. Når du først begynder at få øjnene op for metaforer, finder du dem alle steder, i tekster såvel som i sproget. “Det går som smurt”, “Han fik ørerne i maskinen”, “Koncerten var mere generøst end helstøbt”.

Der er bestemt ikke noget galt i at anvende metaforer. Faktisk kan vi slet ikke undvære dem i vores kommunikation. Men vi skal passe på ikke at bruge de enkelte metaforer for meget da de herved ligefrem kan gå hen og dø! En død metafor kaldes en kliché. Hermed menes billedsproglige udtryk, der er blevet brugt så ofte, at de er blevet forslidt og nu synes at være indholdstom talemåde. I forhold til tolkning af I Ching bør du være opmærksom på hvad du danner af billeder og associationer når der benyttes metaforer. Metaforer er meget som kunst. Vi forstår alle at Pablo Picasso’s værk Guernica, skildrer den gru, død og rædsel, som blev forårsaget, den 26. april 1937, hvor byen Guernica systematisk blev bombet til grus. I mere end tre timer, smed mindst 20 fly, over halvtreds tusind kilo højeksplosive bomber. Hver enkelt af os kan stå og betragte dette mageløse værk, men de tanker, følelser etc. som det vækker i os er vidt forskellige.

Vores briller

Inden for personopfattelsen i socialpsykologien – person perception – taler man om subjektivitetsprincippet: et menneske handler ud fra sin egen forståelse af en situation. Ikke ud fra hvordan situationen kan beskrives ud fra et andet mere objektivt synspunkt. Umiddelbart lyder det som logik for burhøns. Men ikke desto mindre er det sådan, at de fleste glemmer denne logik, når de eksempelvis laver fortolkninger af I Chings svar. Vi tænker ikke særlig indgående over vores iagttagelser og vurderinger – og vi tænker endnu mindre over, at vore iagttagelser og vurderinger af andre siger meget mere om os selv, om vore egne fordomme og normer, end de siger noget som helst om andre.

Den psykiske bagage bestemmer de specialslebne og specialfarvede briller, vi oplever verden igennem. Hele den psykiske bagage, vi har samlet gennem livet og vores særlige udviklingshistorie i form af vores opdragelse, oplevelser, erfaringer, uddannelse og følelsesmæssige påvirkninger, bestemmer vores selvopfattelse og vores grundlæggende forestillinger om andre mennesker. Vi ser dem gennem vores specielle briller. Men brilleglassene kan ændres, hvis man bevidst arbejder med at “verden er, hvad du tænker”, og som du har lært at tænke.

Ifølge transaktionsanalyse teorien – her er vi altså inde i den psykologiske verden – har alle mennesker tre egotilstande (Forældre, Den voksne og Barnet), som er fyldt med forskellige mantraer. Disse mantraer består af sætninger, der er gentaget overfor det enkelte individ så tit at det har rodfæstet sig hos individet som sandheder, der vanskeligt lader sig rokke ved. I vore tidligste år begynder vi at opfange de budskaber som primært vores forældre formulere og vi indoptager disse som instruktioner vi senere – ubevidst – føler os tvunget til at følge: “Du vil blive berømt en dag”. “Du vil aldrig blive til noget”. “Du er en god dreng”, etc.

Et barn får sin drejebog for sit fremtidige arbejde når forældrene siger: “George er den fødte læge”, “Med dit gåpåmod kunne du sælge køleskabe til eskimoerne”, “Hun er for doven til at arbejde”, etc. På samme måde får vi alle sammen drejebogsinstrukser i form af mantraer, der har at gøre med vores køn, ægteskab, religionsopfattelse, sundhed etc. for alle livets områder. Angående uddannelse kan en person hører: “Selvfølgelig skal du gå på universitetet”, eller “Universitetet er for de højpandede”. Om religion kan en person hører: “Vi forventer af dig, at du holder de ti bud”, eller “sikke en gang ævl”. Om sundhed: “Det er psykisk, det hele”, eller “Sørg for at få afføring hver dag”.

Ud fra alle disse mantraer danner hvert individ sin egen personlige drejebog for hvorledes man agere i livet. Ved siden af den personlige drejebog står familiedrejebøger og kulturelle drejebøger, der igen er fyldt med diverse budskaber vi identificere os med. Den kulturelle drejebog kan indeholde identifikation op imod en kultur: eksempelvis : Vi dansker, Vi jyder, Vi kristne etc. Familiedrejebøgerne kan føres fra generation til generation og vise familiemedlemmernes enhed og deres forventning om en bestemt adfærd i sætninger som:

• Vi har altid levet af at dyrke jorden i familien Sørensen, og det vil vi blive ved med.
• Vi er kendt for vores gode gerninger her i familien Olsen
• I vores familie vil vi hellere sulte end bede om hjælp
• Alle er ude efter os i familien Jensen
• I vores familie er hjemmet mandens højborg
• Der har altid været en læge i vores familie, etc.

Alle disse mantraer som vi indoptager mere eller mindre ubevidst igennem vores opvækst rodfæster sig til som sandheder der vanskeligt lader sig rokke ved om vores person, muligheder i livet og basalt set vores livsindstilling. Ifølge samme teori danner ethvert individ tidligt i sit liv en af fire mulige livsindstillinger overfor en selv og andre:

Jeg er ok – du er ok
Jeg er ok – du er ikke ok
Jeg er ikke ok – du er ok
Jeg er ikke ok – du er ikke ok

Som nævnt kan mange af de fælder vi falder i med hensyn til at danne forhastede meninger om det ene og det andet, undgås ved at vi bliver mere bevidste om at vi langtfra er objektive i vores opfattelse af verden. Blot ved at huske sig selv lidt herpå engang imellem, bliver man automatisk mere nuanceret i sin opfattelse af hvad der eksempelvis står i værket I Ching. Det er i øvrigt også interessant at det har stor betydning for vores meningsdannelse i hvilken rækkefølge vi bliver præsenteret for informationerne. Dette blev bevidst i et forsøg hvor to grupper af forsøgspersoner fik en liste over karaktertræk hos en person og fik besked om at danne sig et helhedsindtryk af personen og derefter karakterisere ham i nogle få sætninger.

Listerne var:

1) Intelligent, flittig, impulsiv, kritisk, stædig og misundelig
2) Misundelig, stædig, kritisk, impulsiv, flittig og intelligent.

Om den første person hed det: “En magtfuld person, han har sine egne meninger og har som oftest ret. Han er selvoptaget og søger at sætte sine anskuelser igennem”. Om den anden person hed det: “Denne persons gode egenskaber som flid og intelligens må nødvendigvis blive hæmmet af hans jalousi og stædighed. Han er emotionel. Han kan ikke klare sig, da han er svag og lader sine dårlige sider overskygge sine gode sider”. Selvom listerne indeholdt præcis de samme egenskaber (i modsat rækkefølge) gav den første liste adskilligt mere positive indtryk af personen end den anden.

Vi bliver ganske enkelt nødt til at generalisere og sætte mærkater på de mennesker og oplevelser vi møder i dagligdagen, da vi ellers ville blive fuldstændig forvirrede og ikke komme ud af stedet. Men derfor kan det nu alligevel være sundt engang imellem at tænke lidt over hvordan de meninger vi får, egentlig dannes. Det er eksempelvis ikke usædvanligt, at vi overfører følelser og holdninger, som vi tidligere i livet har haft over for bestemte personer og situationer til mennesker og situationer, som vi møder senere – hun ligner min gamle spejderfører, min gamle spejderfører var rar, så er hende her også rar (det sker ubevidst). Eller han ligner den gamle købmand henne på hjørnet. Den gamle købmand var en sur knark. Så er ham her også en sur knark (også det sker ubevidst).

Nu er dette jo ikke et kursus i psykologi, men det er væsentligt i forbindelse med din tolkning af svarene i I Ching at du er opmærksom på hvorledes du opfatter verden. Men hermed dog ikke sagt at det er helt nemt. Dels sker megen af vores meningsdannelse ganske ubevidst og dels driller vores sanser os engang imellem. Se eksempelvis på ovenstående illustration. De fleste mennesker er tilbøjelige til at mene at den del af ringen, der er på den sorte baggrund er en anelse lysere end den del af ringen som er op den hvide baggrund. Men reelt har ringen fuldstændig den samme nuance hele vejen rundt. Dette leder os over til gestatteorien, der er det sidste område vi kommer omkring i nærværende kapitel, der handler om at vi ved at være opmærksomme på hvordan vi danner vores meninger kan blive bedre til at fortolke de svar som I Ching giver.

Gestatteori

Frederick “Fritz” Perls (1893-1970) blev født i Berlin. Han blev doktor i medicin i 1926 og begyndte at udvikle gestalt­terapien, allerede mens han boede i Berlin, hvor han arbejdede som psyko­analytiker. Han havde fået det ønske at inkorporere nye ideer i sine behandlinger ud over Freuds lære. Som jøde forlod han Tyskland i køl­vandet på nazisternes magtovertagelse i 1933. Han kom over Østrig til Sydafrika og siden til USA. Indtil da havde han udgivet flere bøger om psykologi, men det var i New York City i 1951, at han – sammen med kollegerne Ralph Hefferline og Paul Goodman – skrev og udgav værket “The Beginning of Gestalt Therapy”. Perls beskrives ofte som en karismatisk, original og provokerende pioner. En personlig beskrivelse findes i selvbiografien “Skraldespanden tur-retur”.

“Gestalt” er et tysk ord, der betyder helhed, form, skikkelse. Helhed er det centrale begreb i gestaltterapien. Det oprinder i gestaltpsykologien, som klarlagde en lovmæssighed: nemlig tilbøjeligheden til at danne færdige figurer, at danne helhed – at danne gestalter. Hvis man iagttager en tegning af en ting, der ikke er helt færdigtegnet, er man tilbøjelig til at se og omtale den som færdig – som en cirkel, ikke som en brudt cirkel eller en buet linie, som et hus, ikke som det meste af et hus etc. Det ufærdige billede opfattes som en åben gestalt. Dette afføder en proces, som gør billedet færdigt. Det kaldes at lukke gestalten. Denne lovmæssighed udvider gestaltterapien til at omfatte selve den måde, vi fungerer på som menneskelig organisme.

Vi danner uværgeligt åbne gestalter dagen og livet igennem, og vi vil uværgeligt søge at lukke dem. At være sulten opfattes som en åben gestalt, at spise opfattes som at lukke gestalten. Tilsvarende opfattes lysten til social kontakt som en åben gestalt, og det at være sammen med vennerne som at lukke gestalten. Man kan have uafsluttede og uafklarede relationer – grænser der ikke bliver sat, behov der ikke bliver dækket og følelser der ikke kommunikeres – man har besvær med at lukke bestemte gestalter. Det er da gestaltterapiens mål, at støtte og hjælpe den enkelte til at kunne lukke egne gestalter selv. Arbejdet med at erfare og erkende sin egen gestaltdannelse og -lukning, medfører ofte at man må revidere sit billede af sig selv. Man er nødt til at afklare, hvad det egentligt er, man føler, og hvad det er man har behov for og man er nødt til at erkende, hvordan man ikke lukker egne gestalter, og hvordan man vil til at handle anderledes.

Et fremragende eksempel på gestalt finder vi i illustrationen overfor. Uvilkårligt læser vi ordet Perception, men det er vores hjerne, der danner bogstaverne, reelt set er de der jo faktisk ikke. Se lidt nærmere på illustrationen. Vores hjerne fortæller os der er tale om bogstaver, selvom det faktisk kun er streger og antydninger af bogstaver. Ved perception forstås i øvrigt modtagerens sanseopfattelse samt oplevelsen og bearbejdningen heraf. Mellem de faser, hvor man sanser signalet (modtager informationen) og frem til reaktionen kan der ske forskellige ting, som kan ændre betydningen fuldstændigt. Informationer bearbejdes og tolkes, så de kan indpasses i modtagerens referenceramme (“vidensbank”). Denne bearbejdning er helt afhængig af modtagerens: personlighed og sindelag, erfaringer, forventninger osv. Det er derfor ikke kun “øjnene der ser”, men også personligheden bag øjne/ører, der bestemmer, hvad der ses/høres, og hvordan det ses/høres.

Et andet eksempel er nedenstående to billeder. Her vil du ganske uvilkårligt danne dig en mening om resten af personernes påklædning, udseende etc. Det er nødvendigt at forholde sig til, hvordan man har fået en bestemt opfattelse. Ellers husker man ikke næste gang. Det er nødvendigt at se kritisk på, hvad man medbringer i sin psykiske bagage. Ellers falder man hurtigt tilbage til den gamle opfattelse. Det er vores psykiske bagage, der bestemmer, hvordan vi opfatter. Og vi bliver ved med at opfatte på den måde, med mindre vi ser den sammenhæng, vi er indgået i – og som har præget os.

I Ching set fra en psykologisk vinkel

I Ching blev kendt i Vesten i forbindelse med Richard Wilhelms oversættelse i 1923. Carl Gustav Jung, som selv brugte den, skrev et forord til Wilhelms udgave. Jung anskuede blandt andet I Ching ud fra det som vi har været omkring i de sidste kapitler, nemlig at I Ching i høj grad ligger op til at vi finder den rigtige vejledning (de rigtige svar) indeni os selv. For derfor at få det bedst mulige ud af I Ching er det væsentligt at “kende sig selv”. At være opmærksom på at vi mennesker ser verden igennem hvert vores sæt af briller. Vi ser og hører og læser det vi selv ønsker. Vi ser det, vi ønsker at se. Blandt andet sympatier og antipatier har alvorlige konsekvenser for evnen til at være “objektiv”.

Ikke alting er som det umiddelbart ser ud.

Her er nogle forskellige optiske bedrag. De er mest medtaget for sjov, men de giver en god forståelse for at vi ikke altid skal tro på det vi ser og skal passe på at drage forhastede konklusioner. Det er naturligvis vores store håb at du efterhånden har forståelse for hvorfor vi har benyttet et helt kapitel omkring dette her med metaforer, associationer når det som kurset i virkeligheden går ud på er at forklare I Ching. Vi har valgt at medtage dette som et væsentligt element i at bibringe dig en forståelse af I Ching.

Prøv at tælle de sorte prikker!	Kan du se de sorte pletter! Nå men de er der altså reelt ikke
Disse tre mænd er nøjagtig lige høje!	De fleste er tilbøjelig til at mene at stykket A-B er mindre end stykket B-C, men de er nøjagtig lige store.
Den umulige trappe!	Den bevæger sig ikke, men øjet tror det!
Tæl terningerne i billedet til venstre. Drej denæst billedet 180 grader (billedet til højre) og tæl igen terningerne. Her forandrer antallet af terninger sig fra 9 til 12. For det, der udgør bunden i én indstilling af billedet, bliver siden i en anden. Og bunden og siden har ikke lige mange streger, der kan tolkes som en terning.

 

VIL DU VIDE MERE

Vil du vide mere om I Ching så har du massevis af muligheder her på NetSpirit. Her i afsnittet “Fortolkning af I Ching” har vi kigget kigger nærmere på hvorledes du rent konkret fortolker alle de oplysninger som det enkelte hexagram giver dig. Du har også mulighed for at læse hovedafsnittet om hvad I Ching er. Samt muligheden for “At spørge I Ching til råds” ved at tænke på et spørgsmål og derefter bede I Ching om råd.

Denne funktion fås i to udgaver – den fyldestgørende hvor du får den lange komplette beskrivelse af de enkelte hexagrammer – og den kort som giver dig den hurtige forklaring på hvad hexagrammet har af hovedbudskaber. En helt tredje mulighed er at du kigger lidt nærmere på taoismen, som I Ching er gevaldig influeret af. Og bliver du undervejs i tvivl om noget så stil blot dine spørgsmål i NetSpirits forum. Så vil du hurtig få svar på dine spørgsmål.